Foredrag
AI i hverdagen
Fra »hvad skal jeg spørge ChatGPT om?« til et værktøj, du faktisk bruger. Konkrete eksempler fra hverdag, arbejde og fritid.
Videregående kursus
For deltagere, der allerede bruger AI og vil arbejde mere systematisk med kvalitet, kontekst og genbrugelige arbejdsmetoder.
Kurset er til deltagere, der allerede bruger AI, men stadig bruger meget tid på at rette generiske eller ustabile svar. Fokus er ikke på prompt-tricks. Det er på at gøre arbejdet mere systematisk og lettere at evaluere og gentage.
Vi arbejder med eksempler på det ønskede resultat, tydelig kontekst, opgaver i flere trin, kritik af et udkast og skabeloner, der er lavet med henblik på genbrug i et team.
Inden dagen tager vi en kort samtale om jeres arbejdsgange og de steder, hvor kvaliteten varierer. Deltagerne medbringer konkrete opgaver, så metoderne bliver afprøvet på materiale, de faktisk kender.
En central del af dagen er at definere, hvad et godt svar overhovedet er i jeres kontekst. Vi laver små testsæt: fem typiske opgaver, hvor I på forhånd ved, hvordan et godt resultat ser ud. Så kan I måle, om en ændring i en prompt faktisk gør noget – i stedet for at gætte.
Vi ser også på de steder, hvor prompting ikke er løsningen. Nogle gange er problemet, at opgaven er dårligt afgrænset. Andre gange mangler modellen simpelthen den viden, den skal bruge, og så er svaret at give den et bilag frem for at skrive tre linjer mere.
Kurset er til deltagere, der har brugt AI i mindst nogle måneder: kommunikationsfolk, konsulenter, jurister, revisorer, undervisere og alle, der skriver eller analyserer meget. Det forudsætter ikke kodning, men det forudsætter, at man har prøvet at blive skuffet over et svar.
Deltagerne medbringer to opgaver, hvor de i dag bruger meget tid på at rette bagefter. Målet er at omsætte dem til arbejdsmetoder eller skabeloner, der kan testes og deles med en kollega.
Sidst på dagen tager vi en runde om vedligeholdelse: hvem retter en skabelon, når en pris eller en formulering ændrer sig, hvordan kvaliteten kontrolleres, og hvor materialet skal ligge, så det kan findes igen.
Foredrag
Fra »hvad skal jeg spørge ChatGPT om?« til et værktøj, du faktisk bruger. Konkrete eksempler fra hverdag, arbejde og fritid.
Kursus
En praktisk kursusdag, hvor deltagerne arbejder med AI på egne opgaver og får et solidt grundlag for at arbejde videre.
Kursus
Et specialdesignet læringsforløb med egne mål, moduler og øvelser – til teams, hvis behov ikke kan dækkes ved blot at…
Fortæl kort om jeres situation – så vender jeg tilbage med et konkret forslag.