Workshop
Fra idé til testet AI-arbejdsgang
En arbejdsdag, hvor vi vælger en konkret opgave og bygger en første AI-understøttet arbejdsgang, som testes på jeres egne eksempler.
Automatisering
Når AI går fra at svare til at udføre opgaver. En forståelig introduktion til agenter, automatisering og de vigtigste faldgruber.
Når AI går fra at svare til at udføre opgaver
De fleste har mødt AI som en chatbot: du spørger, og den svarer. Men næste skridt er systemer, der kan arbejde gennem flere trin, bruge værktøjer, læse data og udføre dele af en arbejdsproces på egen hånd. Det er her, AI-agenter bliver interessante – og her, det for alvor betyder noget at vide, hvad man har med at gøre.
Foredraget gør agent-begrebet forståeligt uden teknisk volapyk. Gennem konkrete scenarier viser jeg forskellen på en prompt, en chatbot, en klassisk automatisering og det, vi normalt vil kalde en AI-agent. Begreberne bliver ofte blandet sammen i salgsmateriale, og forskellen har stor betydning for, hvad man kan forvente, og hvad det kræver at holde løsningen i drift.
Vi følger for eksempel en kundehenvendelse hele vejen: fra indbakken til opslag i systemerne, en vurdering af sagen, et svarudkast og en eskalering til et menneske, når noget ikke er entydigt. Undervejs bliver det tydeligt, hvilke trin der er robuste, og hvilke der kræver et par øjne mere.
Lige så vigtigt er det at se på, hvornår AI slet ikke er den rigtige løsning. Faste regler bør ofte automatiseres med almindelig software, der er billigere, hurtigere og mere forudsigelig. AI kan især give mening, når arbejdsgangen indeholder tekst, fortolkning, variation eller beslutningsstøtte.
Vi ser også på de faldgruber, der opstår, når AI får lov til at handle og ikke bare svare. Hvad sker der, når systemet tager fejl i trin to ud af syv? Hvem opdager det, hvor hurtigt kan det rettes, og hvem har ansvaret imens?
Foredraget er til ledere, drifts- og procesansvarlige, administrative teams, kundeservice, økonomi samt IT- og digitaliseringsfunktioner – dem, der skal vurdere, hvad der giver mening at bygge, og hvem der ejer det bagefter. Der kræves ingen teknisk baggrund, kun interesse for, hvordan arbejdet faktisk foregår.
Det egner sig særligt godt til kombination med en workshop, hvor deltagerne kortlægger deres egne processer og finder frem til de opgaver, der reelt er modne til automatisering.
Workshop
En arbejdsdag, hvor vi vælger en konkret opgave og bygger en første AI-understøttet arbejdsgang, som testes på jeres egne eksempler.
Kursus
Et specialdesignet læringsforløb med egne mål, moduler og øvelser – til teams, hvis behov ikke kan dækkes ved blot at…
Kursus
En praktisk kursusdag, hvor deltagerne arbejder med AI på egne opgaver og får et solidt grundlag for at arbejde videre.
Fortæl kort om jeres situation – så vender jeg tilbage med et konkret forslag.